Pris og betaling

I denne butik kan du betale med Dankort, Visa / Dankort og MobilePay samt følgende kreditkort: Visa, Visa Electron og Mastercard. Alle priser er inkl. moms, og betaling sker via Pensopay betalingssystem, der kører via en krypteret forbindelse og er godkendt og certificeret af Nets. Priserne er dagspriser. Der tages ikke gebyr for betaling med Dankort. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Alle kontrakter indgås på dansk.



Fragt

Fragt koster 29 kr. for levering til pakkeshop, 39 kr. for levering til adressen. Der er gratis fragt ved køb over 799 kr. 

Vi sender varen samme dag, hvis ordren er afgivet inden kl. 16. Ordrer afgivet efter kl. 16, eller lørdag - søndag, sendes følgende hverdag.

Alle varer sendes med Postnord, hvilket betyder, at varen er forsikret og kan følges med et "track and trace" nummer. Typisk leveringstid er 1 - 2 hverdage.


Fortrydelsesret

Standard returret: Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.

Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti, eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til undra@undarmaa.com eller benytte standardfortrydelsesformularen som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os tydelig besked om dette.

Ved retur betales hele beløbet inkl. fragt tilbage.



Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Vi sender en returlabel som du skal printe og tape på pakken. Det koster 19 kr. som vi fratrækker det beløb der betales tilbage. Husk at få en kvittering.

Alternativt kan du efter aftale aflevere pakken i vores showroom i Søborg . Du er også velkommen til at benytte en alternativ forsendelse som du selv betaler, men for at sikre begge parter, anbefaler vi, at det er muligt at spore pakken.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.


Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret og den medfølgende returlabel, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig fratrukket de 19 kr. til returforsendelse. Det sker senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Undarmaa
Carl Møllers Allé 33
2860 Søborg.

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


Reklamationsret

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Undarmaa
Carl Møllers Allé 33
2860 Søborg

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Fine uldvarer som cashmere, yak og kamel i 100% ren uld kræver mere opmærksomhed end almindelige uldvarer. Man må bl.a. forvente, at der i starten kan komme fnug som dog let kan fjernes med hånden. Ligeledes er det vigtigt at pleje og rense produktet korrekt (bl.a. ved at lufte det før det lægges væk) så det ikke udsættes for mølangreb eller voldsomt slid. Der henvises i øvrigt til anvisningerne i afsnittet om pleje af uld.


Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Dangol Trading og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige på undarmaa.com er Undra Thrane.

Som registreret hos Dangol Trading har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: undra@undarmaa.com.

Specifikt for tilmelding til nyhedsbrev: Vi registrerer navn og email adresse så vi kan sende information, nyheder og tilbud. Navn og email adresse registreres i vores email system Klaviyo. Mail udsendelser sker i gennemsnit 1 - 2 gange pr. måned hen over året.


Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Undra Thrane på undra@undarmaa.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://ec.europa.eu/odr

Undarmaa.com er e-mærket, og du kan derfor vælge at benytte dig af e-mærkets gratis sagsbehandling. Når du har handlet på en e-mærket webshop er du desuden omfattet af e-mærkets køberbeskyttelse. Læs mere på emærket.dk eller ring på tlf. 44858590.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 18.03.2021

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Undarmaa.com
Carl Møllers Alle 33
2860 Søborg
E-mail: undra@undarmaa.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

Bestilt den:

Modtaget den:

Forbrugerens navn:

Forbrugerens adresse:

Forbrugerens underskrift:
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato: