| Vilkår for køb Pris og betaling I denne butik kan du betale med Dankort og Visa / Dankort. Alle priser er inkl. moms, og betaling sker via DanDomain Betalingssystem, der kører via en krypteret forbindelse og er godkendt og certificeret af PBS. Priserne er dagspriser. Der tages ikke gebyr for betaling med Dankort. Fragt koster 35 kr. pr. ordre uanset hvor meget du køber. Når du gennemfører en online betaling med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort skulle blive misbrugt på en netbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i deres betalingssystem. Dermed er du faktisk bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr., hvis dit dankort misbruges ved brug af pinkode. De data, du oplyser i forbindelse med et online køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL). Det er altså kun PBS, der kan læse dem. Hverken netbutikken eller andre har mulighed for at læse dataene. Beløbet hæves først på din konto, når varerne sendes fra Undarmaa.com. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Det er ikke muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til info@undarmaa.com. Alle kontrakter indgås på dansk. Leveringstidspunkt og transport Vi sender varen samme dag, hvis ordren er afgivet inden kl. 14. Ordre afgivet efter kl. 14, eller i weekenden, sendes følgende hverdag. Alle varer sendes med Postdanmark Webpack, hvilket betyder, at varen er forsikret og kan følges med et "track and trace" nummer. Typisk leveringstid er 1 - 2 hverdag. Fortrydelsesret Undarmaa.com yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. Vi bytter med et smil, eller giver penge retur, når blot varen returneres i væsentligt samme stand som den er modtaget. Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. HVIS du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig ved overførsel til din bankkonto, når vi har MODTAGET varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer. Bemærk! vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du kan også fortryde ved at nægte at modtage varen på posthuset eller aflevere den personligt på ovenstående adresse. Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – Vedlæg kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkontoen, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv. Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Varen kan sendes til Undarmaa.com v/Dangol Trading, Carl Møllers Allé 33, 2860 Søborg. Reklamationsret Når du handler på Undarmaa.com har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Der skal reklameres inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til vores adresse: Undarmaa.com v/Dangol Trading, Carl Møllers Allé 33, 2860 Søborg. Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Fine uldvarer som cashmere, yak og kamel i 100% ren uld kræver mere opmærksomhed end almindelig uldvarer. Man må bl.a. forvente, at der i starten kan komme fnug som dog let kan fjernes med hånden. Ligeledes er det vigtig at pleje og rense produktet korrekt (bl.a. ved at lufte det før det lægges væk) så det ikke udsættes for mølangreb eller voldsomt slid. Der henvises i øvrigt til anvisningerne i afsnittet om pleje af uld. Persondatapolitik Cookies En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, fx på et websted, ved næste besøg. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, fx brugernavn til login på et website. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer. Den type cookies der anvendes på Undarmaa.com kaldes ”session cookies” – de holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren. Formålet med denne cookie på Undarmaa.com er at bevare varer, der er lagt i indkøbskurven, mens man bevæger sig rundt på sitet. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”. Logstatistik Logstatistik bruges på www.undarmaa.com og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. På www.undarmaa.com anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Dine personlige oplysninger For at du kan indgå en online aftale med Undarmaa.com, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger: - Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Dangol Trading og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Fem år er et krav fra bogføringsloven. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Direktøren for Dangol Trading har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på Undarmaa.com er Henrik Bo Thrane. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til undarmaa.com videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos Undarmaa.com / Dangol Trading har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Dangol Trading via e-mail undra@undarmaa.com |